Sangskriverhold på Ryparken Musikskole 

Skal du være med på det nye sangskriverhold? Går du nogle gange og laver dine egne melodier i hovedet eller får idéer til tekster? Eller synes du bare det kunne være spændende at prøve kræfter med sangskrivning, så kig med her! På holdet skal finde på melodier, tekster, akkorder, rytmer og lydoptagelser ud fra forskellige tematikker, lege og øvelser. 

Vi skal dele idéer og både arbejde i grupper og individuelt. Du  behøver ikke at kunne spille et instrument eller synge, men blot have lyst til at være kreativ med melodier, lyd og tekst. 
Vi skal producere en masse og ikke tænke så meget på resultater. 

Tematikker/øvelser kunne fx være:
Reallydsoptagelser (optagelser af lyde i virkeligheden) 
Skriv et hit!
Stemninger - hvordan skaber man stemninger i musik?
Speed sangskrivning 
Skrive øvelser 
AI sange 
Lyttesessions (vi lytter til musik vi har med) 
Besøg i mit lydstudie / øvelokale 

Jeg vil selvfølgelig møde jer der hvor I er, og sammensætter derfor også undervisningen efter hvad det er for en gruppe. Synes du det lyder spændende, så meld dig til! Min telefon er åben for alle slags spørgsmål, så ring eller skriv til mig hvis du vil høre mere eller er i tvivl om noget:) Håber vi ses!

Det praktiske:
Der kan være max 10 og min 4 på et hold. Det tilbydes fra 3. klasse og er af en times varighed fra kl 15-16 enten onsdag eller torsdag.
Skriv gerne ønske dage, så deler jeg holdene op i 2 hold.
Undervisningen foregår her: Ryparken Musikskole, Gartnerivej 3, 2100 Kbh Ø.

Holdene starter i uge 2 i Januar. 


Lidt om mig:
Jeg hedder Camilla og er uddannet musiker fra Rytmisk Musikkonservatorium. Jeg komponerer musik til teaterforestillinger for både børn og voksne, og så er jeg som regel med på scenen til at fremføre det live. Jeg laver også min egen musik og spiller løbende koncerter. Jeg synger og spiller på mange forskellige instrumenter, men på min egen måde, hvor jeg prøver mig frem til det jeg synes lyder godt:) Jeg elsker at lave musik fordi det giver mig et kæmpe frirum og et sted hvor jeg kan fordybe mig og skabe et personligt udtryk. Jeg har undervist i sangskrivning på bl.a på Scene N og i Teatermejeriet - begge teaterskoler for børn og unge. 

Kontakt:
camillatbang@gmail.com
Tlf 24673633

Camilla Bang 


IMG_7482.png

Ryparken Musikskole - Gartnerivej 3 - 2100 København Ø - Tlf. 30303239